Hvorfor vælge LED - hvad er LED?
- De 10 væsentligste fordele ved LED-belysning
Hvad er LED?
LED er en forkortelse for Light Emitting Diode, altså en diode (halvleder) der udsender lys. Fordelen ved en lysdiode er at den ikke afgiver ret meget varme og dermed er den strømbesparende set i forhold til en gløde- eller halogenpære, der bruger 10 % af strømmen til at give lys og 90 % af strømmen ender som varme.
Levetid
LED pærer har en levetid på mellem 30.000 og 50.000 timer. Det vil sige at du ikke skal skifte pære så ofte, samtidig er der langt mindre vedligeholdelse på en LED spot.
Energieffektivitet
De bedste LED pærer er op til 8 gange så energieffektive som almindelige glødepærer, 3-7 gange så effektive som halogenglødepærer og mindst på niveau med A-pærer. De har en effektivitet på op til 100 lumen/watt, mens glødepæren har en effektivitet på mellem 6 og 15 lumen/watt.
Miljøvenligt
Når LED pærer produceres benyttes der ikke miljøskadelige stoffer, ligesom LED heller ikke indeholder kviksølv, så LED lys er markant mere miljøvenligt end tilsvarende lyskilder. Udledningen af CO2 nedsættes på grund af LED pærens lave strømforbrug. Der spares omkring 2 tons CO2 over en almindelig
3W LED spots levetid, hvis den benyttes i stedet for en halogen.
De 10 væsentligste fordele ved LED-belysning
- Besparelser på op til 80%
- Korte tilbagebetalingstider
- Store energitilskud fra Energiselskaberne
- Miljøvenlig i forhold til CO2
- Lang levetid, på mellem 10 til 20 år
- Giver fuld lysstyrke med det samme
- Kan dæmpes, uden at farverne ændre sig
- Ingen infrarød eller ultraviolet stråling i LED-lyset
- Tåler kulde og vibrationer
- Afgiver næsten ingen varme